Domaine Anderson. Chardonnay

Duften byder på friskplukkede Granny Smith-æbler, citrusfrugter (lime, grape), friske krydderurter og saltede, mineralske nuancer. Smagen er sprød med flot struktur og tørhed som matcher de lækre, komplekse og en smule eksotiske toner af citron-verbena, timian og hvide ferskner. Klasse! 

Flere detaljer

DKK 395,00

15 andre varer i samme kategori:

61% af Chardonnay-druerne til denne vin høstes på en enkelt parcel på 2,4 ha. i vinmarken Walraven (certificeret CCOF Organic) i det nordlige subdistrikt Boonville. Den stenrige undergrund som findes her, kræver en stor arbejdsindsats for at undgå erosion, men til gengæld giver den fantastisk præcise og mineralske vine. De resterende 39% kommer fra parceller i vinmarken Dach (certificeret CCOF Organic og Demeter Biodynamic) i subdistriktet Poleeko i den midterste del af Anderson Valley. De to forskellige oprindelser, med hver deres meso-klima, giver denne vin en særlig kompleksitet.

Høsten foregår om natten, når temperaturen er lavest, og presningen af de hele klaser foregår straks efter ankomsten til kælderen. Mosten overføres til små træfade, hvor en spontan gæring starter med druernes vilde gær. Den efterfølges af en langsom malolaktisk gæring i løbet af vinteren og første del af foråret i Domaine Andersons kølige kældre. Processen bevarer friskheden og energien i vinen. Efter sammenstikningen af vinene fra de forskellige parceller, bliver vinen modnet i 10 mdr. på egefade (8% nye) fra udvalgte bødkere i Bourgogne (bl.a. François Frères, Sirugue og Seguin Moreau).

På trods af sin oprindelse i Californien, som forbindes med varme og kraftige vine, er det den delikate og sprøde stil, som dominerer hele vejen igennem i denne Chardonnay. Duften byder på friskplukkede Granny Smith-æbler, citrusfrugter (lime, grape), friske krydderurter og saltede, mineralske nuancer. Smagen er sprød med flot struktur og tørhed som matcher de lækre, komplekse og en smule eksotiske toner af citron-verbena, timian og hvide ferskner. Klasse! 

Servér vinen til de bedste gastronomiske kreationer med fx skaldyr, fisk og kylling, men også til pasta- og risottoretter