Bollinger Champagne Rosé Brut

Bollinger Rosé fremstår flot i glasset med lyserød farve, der giver mindelser om farven af en nys tilberedt vildlaks. Den har en herlig næse, der signalerer kraft, fylde og nærvær. Smagen er delikat og kødfuld, med vilde røde bær det bærende element, med en harmonisk syre og en præcis og rank struktur. En ny klassiker fra Bollinger er født.

Flere detaljer

DKK 550,00

Kunder, der købte denne vare, købte også:

Bollinger Champagne - en legende i luksus og kvalitet

Champagne Bollinger er et af de mest respekterede vartegn for kvalitet og luksus, og husets track-record for konstant topkvalitet er uden sidestykke. Huset blev grundlagt i 1829 af familierne de Villermont, Renaudin og Bollinger og i 1941 overtog enken Lily Bollinger ansvaret for driften efter hendes mands død. Lily stod bag Bollingers pionerarbejde indenfor kvalitet og gik bl.a. fra starten målbevidst efter at opkøbe de bedste vinmarker. Hun stod også bag den revolutionerende prestigecuvée R.D. (Recently disgorged) skabt i 1967 og ledte Bollinger til sin plads i toppen af Champagnes kvalitetshierarki. Den dag i dag, er hun stadig en respekteret legende i Champagne og hendes ånd lever stadig videre i Bollingers stræben efter stadig højere topkvalitet til kompromisløse livsnydere som Madame selv, der især huskes for dette citat: "Jeg drikker Champagne Bollinger, når jeg er lykkelig. Og jeg drikker den også, når jeg er ked af det. Nogle gange drikker jeg den, når jeg er alene; og når jeg er sammen med andre, betragter jeg den som helt nødvendig. Jeg nipper til den, når jeg ikke er sulten, og drikker den, når jeg er. Ellers rører jeg den aldrig - undtagen når jeg er tørstig." Madame Lily Bollinger Pinot Noir fra egne 1. Cru og Grand Cru marker, fadlagring og ekstra lang flaskelagring Andelen af druer fra Bollingers egne 170 hektar vinmarker (alle certificeret bæredygtigt vinbrug), hvoraf hele 85% er 1. Cru og Grand Cru, er ekstremt højt i vinene. Bollingers "standard-champagne", Special Cuvée, indeholder for eksempel 80 % druer fra Grand Cru og 1. Cru-marker! Vinen til Bollingers champagner lagres først på egetræsfade inden 2. gæring på flaske, efter hvilken champagnerne lagres 2-3 gange længere på gærresterne end lovens minimumskrav. Alt dette giver ekstra kompleksitet og gør vinene ekstremt lagringsdygtige.

"La Réserve" Fadlagring og 750.000 magnumflasker med korkpropper

Ud af den færdige champagne, sættes en andel hvert år til side og lagres på magnumflasker med korkprop (i stedet for kapsel), som sikrer den bedste mulige udvikling. Dette gør, at der i de enorme kældre under hovedsædet i Aÿ, ligger over 750.000 magnumflasker - 'La Réserve' som Bollinger kalder dem. Champagnen fra disse magnumflasker indgår i alle Bollingers endelige champagner og er en af hemmelighederne bag Bollingers unikke dybde og kraft. Special Cuvée, La Grande Année, R.D. og Vieilles Vignes Francaises Imponerende Champagner på alle niveauer Special Cuvée: Bollingers visitkort med en stor del vin fra 'La Reserve' - udråbt af flere som bedste non-vintage (blend af flere årgange) Champagne nogensinde. La Grande Année: Prestigecuvée som kun laves i de bedste årgange. Frigives først efter 5 års lagring. R.D.: Det bedste huset formår. En La Grande Année der lagres mindst 10 år (ofte længere) og først degorgeres lige inden frigivelse, hvilket giver den komplekse champagne en utrolig friskhed og et enormt lagringspotentiale. Vieilles Vignes Francaises: Utrolig sjælden Champagne på druer fra Bollingers gamle Grand Cru vinmark i Aÿ, der aldrig har været angrebet af vinlusen Phylloxera, som ødelagde næsten 100 % af Europas vinmarker i sidste del af 1800 tallet. Derudover laves der Rosé Brut og La Grande Année Rosé - sidstnævnte tilsættes rødvin vinificeret efter burgundisk forbillede fra den lille 4 hektar mytiske Pinot Noir mark "Côte aux Enfants".

Bollinger er James Bonds foretrukne Champagne

Bollinger champagne associeres med den ultimative luksus og derfor var det naturligt for en sand livsnyder og et symbol på god smag og stil som James Bond at drikke netop Bollinger, først i bøgerne og siden i filmene, hvor James Bond har drukket Bollinger siden 1973 - "Only the very Best!"

Topplacering i The Champagneguide

Anmelderrost topproducent - en reference i Champagne "Bollinger is one of the handful of larger firms that manages to put out consistently high quality wines despite its size." - "The Special Cuvee is typically one of my favorite wines in its price range." Citat Robert Parker's The Wine Advocate "Bollinger make the heaviest and most full-bodied champagnes of any house, and their wines always have a smoky and hazelnut-y complexity that is very hard to beat. The vintage wines are among the very best, but the question is whether the rare and fantastic Vieilles Vignes Françaises, made with grapes from non-grafted Pinot vines, can reach even greater heights. All wines highly recomended." Citat Richard Juhlin Tyson Stelzer 'The Champagne Guide 2014-2015': Bollinger får 10 ud af 10 mulige points - sammen med kun 4 andre champagnehuse. 1. pladsen i Drinks International's "Most Admired Champagne Brands 2015" for 2. år i træk! "The reputation of Bollinger wines is, as this survey underscores, second to none."

Champagne Bollinger Rosé Brut

Bollinger Rosé fremstår flot i glasset med lyserød farve, der giver mindelser om farven af en nys tilberedt vildlaks. Den har en herlig næse, der signalerer kraft, fylde og nærvær. Smagen er delikat og kødfuld, med vilde røde bær det bærende element, med en harmonisk syre og en præcis og rank struktur. En ny klassiker fra Bollinger er født.