Pierre Morlet Grand Reserve Blanc de Blancs Brut Premier Cru

Serveres som aperitif, men absolut også til fx fisk- og skaldyrsretter i cremede saucer. Prøv den også til asiatiske retter med lyst kød.

Flere detaljer

DKK 450,00

Kunder, der købte denne vare, købte også:

Blanc de Blanc Brut er sammensat af 100% Chardonnay fra flere årgange, fra husets 1. Cru- og Grand Cru-vinmarker i Avenay Val dOr, Mutigny og Aÿ-Champagne. Vinificeringen og modningen er meget klassisk for Champagne-området med en første-gæring af vinen på temperaturregulerede ståltanke. Efterfølgende gennemgår vinen den malolaktiske gæring og slutteligt modnes den "sur lie" på en kombination af temperaturregulerede ståltanke og 600 l. franske egefade ("demi-muids"). Anden-gæringen foregår først med flaskerne liggende i vandret position ("sur lattes") i 3 år og derefter med halsen nedad ("sur pointes") i 2 år. Dégorgement foretages efter den klassiske drejning af flaskerne (remuage), og herefter hviler de yderligere i 3 måneder inden frigivelsen.

Blanc de Blanc Brut (restsukker: 4 g./l.) har flotte, små, vedvarende bobler og en blank, lysgylden farve. Duften er ret dyb og en smule mere eksotisk, med nuancer af akacieblomster, citrusfrugter, abrikoser, hvide ferskner, mandler og friskbagt brød. Smagen har bid og sprødhed, igen med eksotiske frugttoner, mineralitet samt en god fedme. Det er en meget harmonisk og appetitvækkende champagne, som charmerer med det samme. Krydrede og en smule røgede toner til sidst gør vinen endnu mere kompleks.

Serveres som aperitif, men absolut også til fx fisk- og skaldyrsretter i cremede saucer. Prøv den også til asiatiske retter med lyst kød.