Darroze Bas-Armagnac Les Grands Assemblages 20 år 70 cl.

Her får du en minimum 20 år gammel armagnac i serien af Darroze Bas-Armagnacs’ Grands Assemblages. Ligesom et 20 år gammelt menneske, er en 20 år gammel armagnac i sit livs bedst..

Flere detaljer

DKK 695,00

Kunder, der købte denne vare, købte også:

Generelt om Darroze Bas-Armagnacs Grands Assemblages

Der findes to serier under Darroze’ fane; Collection Unique og Grands Assemblages
Grands Assemblages er Darroze Bas-Armagnacs’ kerneserie. Disse aftapninger er sammensat ud fra forskellige smagsmæssige karakteristika, og findes i et spænd af syv varianter, der går fra 8 og op til 60 år. Alderserklæringen - som vi kender det fra skotsk whisky - refererer til det yngste armagnac i blendet. Serien strækker sig fra frugtige aromaer, der er typiske for unge aftapninger, til de krydrede og kandiserede frugtnoter, der kendetegner en væsentligt ældre armagnac. Herfra opstår der noter af chokolade og kaffe, som findes i den ældste ”assemblage”   – et spektrum af smag, som udvikles naturligt under modningsprocessen.

Aftapningerne i Grands Assemblages-serien holder et meget højt niveau og en fornuftig pris. Hvor man nu om stunder indenfor både rom og whisky skal betale et tårnhøjt beløb for eksempelvis en 30-årig dram, er den ædle druebrændevin fra Frankrig i øjeblikket langt mere prisvenlig. Man kan sågar få 40, 50 og 60 år gammel armagnac fra Darroze til forholdsvis få penge. Det er næsten umuligt at finde rom med så høj alder, og kigger man på whisky, koster en flaske med tilsvarende alder nærmest som udbetalingen på et hus. Armagnac er den sidste bastion af lagret spiritus, der tilbyder en samhørighed, når det kommer til pris og kvalitet.

Det hele startede med en restaurant tilbage i 1950’erne. Jean Darroze åbnede restauranten i byen Villeneuve de Marsan i hjertet af Bas-Armagnac. Da virksomheden ikke var særlig stor, valgte Jean at inkludere sine børn i driften, og på et tidspunkt fik Francis Darroze - den yngste i børneflokken - ansvaret for restaurantens vin- og spiritusudvalg. Et spiritusudvalg som hurtigt fik fokus på den lokale brændevin - armagnac. Det medvirkede at Francis Darroze i en tidlig alder, besøgte mange af de lokale vingårde, og hvad der startede som et job, udviklede sig til en passion med fokus på armagnac. Francis anskaffede sig en ekstraordinær samling af eaux-de-vies fra forskellige områder i Bas-Armagnac-regionen. Han opbyggede over tid et stort kendskab til produktionen af armagnac, og i begyndelsen af 1970’erne besluttede han at modne eaux-de-vies i egetræstønder.

Over de næste 30-40 år voksede Darroze-familiens samling, og udgør i dag imponerende 250 forskellige armagnacer fra mere end 30 forskellige ejendomme – mere end 50 forskellige vintage-årgange. Virksomheden er i dag drevet af sønnen Marc Darroze, som hurtigt udviklede samme lidenskab som sin far. Marc tilsluttede sig virksomheden tilbage i 1996 med henblik på at overtage forretningen fra sin far. Francis Darroze nyder i dag sin velfortjente pension, men følger stadig med i det firma han byggede op fra bunden.

Darrozes armagnacer serveres i dag på samtlige trestjernede Michelin-restauranter i Frankrig, samt mange andre berømte restauranter på tværs af landet. I Frankrig betragtes Darroze Bas-Armagnacs som armagnacens ukronede konge.