Cascina Ballarin Barolo Bussia, Piemonte 2016

Barolo Bussia har en flot dybrød og intens farve og er meget fed på glasset. I både duft og smag finder man komplekse nuancer af violer, solbær, mandler, krydderier og chokolade. Eftersmagen er meget lang med en rigtig god balance mellem sødme, frugt og styrke.



Flere detaljer

DKK 475,00

Kunder, der købte denne vare, købte også:

Familiens årlige produktion er totalt på ca. 30.000 flasker, hvoraf ca. 1.200-1.600 flasker kommer fra en parcel på 0,4 ha. på marken Bussia nedenfor Monforte d’Alba. Det er en vin, som familien Ballarin faktisk har udsolgt af hvert år, allerede inden den er produceret.

Beplantningstætheden på familiens sydvendte parcel på Bussia er på ca. 5.000 vinstokke/ha., som er plantede midt i 1970’erne. Gæringen af Barolo Bussia foregår ved en temperatur på ca. 30 grader og varer 8 dage. Før lagring på fad har vinen gennemgået den malolaktiske gæring, der omdanner den lidt skarpe æblesyre til den mere bløde mælkesyre. Vinen blev lagret 100% på nye franske barriques i 24 måneder og efter aftapning yderligere 6 måneder på flaske inden afskibning.

Barolo Bussia har en flot dybrød og intens farve og er meget fed på glasset. I både duft og smag finder man komplekse nuancer af violer, solbær, mandler, krydderier og chokolade. Eftersmagen er meget lang med en rigtig god balance mellem sødme, frugt og styrke. En topvin med stor klasse.

Som ung vil vinen være perfekt til okse, lam eller vildt, og med nogle år på bagen vil den være særdeles velegnet til kraftige oste.