Costamiole Nizza Riserva Barbera d´Asti, D.O.C.G.

Dyb rubinrød farve med mørklilla undertoner. Fyldige og frugtige aromaer af blommer og kirsebær, som blander sig med hint af violer, kanel, kakao og læder. Fyldig og saftig på tungen med velstrukturerede tanniner.

Flere detaljer

DKK 340,00

Kunder, der købte denne vare, købte også:

22 andre varer i samme kategori:

Costamiòle kommer fra vinmarkerne i Agliano Terme-området, hvor Barbera-druen udtrykker sig bedst takket være en gunstig sydlig eksponering, der passer druen helt perfekt. Vinen er lagret på små egetræsfade, som bevarer druens ekstraordinære friskhed og store aromatiske kvaliteter.

 

Prunotto Estate

Prunotto var, hvis ikke de første, så i hvert fald nogle af de første til rigtigt at forstå Piemontes sjæl. Først ved i 1956 at forkorte macerationen betragteligt og dermed gøre vinene mere elegante og terroirdrevne og, dernæst i 1961 at anerkende det individuelle parcels betydning for vinens karakter ved at anføre det på etiketten. For mange vinelskere repræsenterer Prunotto netop det bedste ved Piemontes berømte vinproduktion. Man formår at opkøbe og forstå nogle af de bedste parceller i hele Piemonte. Cannubi og Bussia i Barolo, Montestefano i Barbaresco og senest vigna Colonello.

 

Prunotto ligger i Langhe, et terroir med flere hundrede år bag sig. Helt bestemt ligger Prunotto i Alba, den vigtigste by i Langhe, halvvejs mellem Barbaresco og Barolo på den højre side af floden Tanaro. Her er det blide, bølgende marker omgivet af vinmarker. Albas omkringliggende landskaber af fængslende smukke, hvor man fra de små bakker i området kan se ned på skrånende dale dækket af omhyggeligt dyrkede vinmarker. Når man ser ud over landskabet, er det til at forstå, hvorfor Antinori-familien blev charmeret helt i knæ og besluttede sig for at investere tid, penge og energi i området og dets terroir. En indsats der har gjort Prunotto til en vigtig vinproducent i Piemonte.