Leo Steen Wines Grenache Rosé Dry Creek

En på mange måde ret speciel rosévin. Farven er meget lys, da skindet kun var ganske kort i kontakt med mosten. Duften er meget aromatisk og ren, med nuancer af hyben, vilde roser, jordbær, hindbær og milde krydderier. Smagen er læskende og frisk, med frugtrige, kølige elementer. Vinen efterlader en god harmoni mellem frugtsødmen og tørheden. Perfekt til salater, skaldyr, fisk, risottoer, pasta og lyst kød. Serveres afkølet men ikke iskoldt.

Flere detaljer

Tilgængelighed: Denne vare er ikke længere på lager

Giv mig besked, når varen er tilgængelig

DKK 170,00

Kunder, der købte denne vare, købte også:

Bedre betingelser findes ikke for druer i Dry Creek Valley! Grenache-druerne til denne rosé kommer udelukkende fra en enkelt økologiskdyrket vinmark i det berømte Lytton Springs District, ”Provisor Vineyard”, hvor vinstokkene er perfekt anlagt i en nord-syd retning og vokser på en rød, meget stenholdig jordbund. Vinmarken giver altid optimalmodne druer, som samtidig har god tannin og syre. Vinene herfra besidder som regel altid en god frugtsødme og en flot struktur samt et langt modningspotentiale.

At Leo Steen kom til at lave en rosé med så fremragende Grenache-druer i 2020, skyldes to ganske uforudsete hændelser. Covid-pandemien, som gjorde, af købet af druer fra Provisor Vineyard udeblev hos producenterne. Leo Steen lavede således en aftale med ejeren om selv at høste og købe alle druer på marken, når de var modne. Desværre blev marken truet af skovbrand, og man havde ingen andre udvej end at høste tidligt og lave rosévin ud af druerne. Leo Steen nåede at håndplukke 8 tons Grenache-druer første uge i september. For at undgå evt. røgsmag blev druerne straks presset ved ankomsten til kælderen og sat til at gære på ståltanke med druernes egen gær. Efter endt gæring blev vinen overført på brugte egefade (500 l.). Efter en sammenstikning i ståltank, fik vinen lov at hvile og bundfælde i yderligere 6 uger for at bevare friskheden og aromaen. Aftapningen foregik efter en let filtrering i marts 2021.