George Spies er en legende i Sydafrika. Ingen ved rigtig hvor han fik sine Cabernet Sauvignon-druer fra, ingen ved rigtig hvordan han producerede sin vin. Men alle er enige om, at Cabernet måske aldrig har været produceret bedre i landet. George Spies døde i 1997. David Finlayson er personlig ven af George Spies datter Ronel, og dette venskab har ledt til vinen GS Cabernet Sauvignon, som er en hyldest til manden bag den store vin. David anvender en bestemt klon af Cabernet Sauvignon med navnet CS163-A til vinen. Denne klon giver efter hans mening noget af det mest autentiske Cabernet Sauvignon.
Vinen er lagret 18 måneder på nye franske egetræsfade fra Nevers og Allier med medium toast.