Denne vin kommer fra det italienske vinhus, Castello Banfi, som er beliggende i Toscana. Castello Banfi er absolut et af Italiens førende og mest prestigeprægede vinhuse. Castello Banfi blev ved VinItaly, kåret som "Bedste italienske vineri" - det var tolvte gang på sytten år at Castello Banfi løb med denne flotte titel!
Druerne til denne vin er håndplukkede og man har været vinmarkerne igennem flere gange for at plukke hver enkelt drueklase på det helt rigtige modningstidspunkt. Druerne er nøje udvalgt idet hver drueklase har været igennem to manuelle sorteringer på vingården.
Vinen er produceret af 100% Sangiovese Brunello druer og har været lagret i 2 år på egetræsfade, hvorefter den er lagret på flaske i 8-12 måneder inden frigivelsen.
Det er en fyldig vin, der passer perfekt til rødt kød, vildt, kraftige retter samt stærkere oste.
Vinen kan med velbehag drikkes nu, men den er også velegnet til yderligere henlægning.
Castello Banfi, en italiensk vingård grundlagt i 1978, beliggende nær Montalcino i Toscana, råder over ca. 3.000 hektar hvoraf de 1000 bruges som vinmarker. Gården råder over en fæstning fra det 11. århundrede, som i dag er indrettet som luksusrestaurant og de har desuden et af Europas mest avancerede vinerier.
De er meget kendt for at lave virkelig gode vine af høj kvalitet og har, intet mindre end 12 gange, vundet titlen som "Bedste Italienske Vineri" ved Vinitaly.