Historien om Deau cognac startede i 1865 hvor Louis Deau bosatte sig i området og begyndte at dyrke vin. Det varede dog ikke længe inden han opdagede hemmelighederne ved at destillere vinen og dermed cognac'en.
I dag ligger familiens hovedsæde Destillerie des Moisans lige midt i Fins Bois regionen i Cognac, men de har vinmarker også i Petite Champagne og Grand Champagne.
I mange generationer har Bru Legaret familien drevet det der i dag er Deau Cognac og i dag er det Véronique Bru Legaret og sønnen Roland Legaret der er drivkraften bag ved firmaet.
Familien ejer 40 hektar vinmarker lige op til Charente floden og destilleriet består af 12 gamle kobber pot stills som sørger for en langsom men sikker strøm af god cognac.
I det hele taget gør man meget ud af at leve op til de gamle traditioner og gøre alting i Louis Deau's ånd.
Deau Napoleon er en blanding af Grande Champagne, Petite Champagne, Fins Bois og Bons Bois, som er lagret i de dybe kældre ved floden Charente.
Det er en meget velafbalanceret cognac med en kompleks duft af tørrede frugter og med en krydret aroma.
Smagen er rig og aromatisk med et hint af lakrids udover noter af figner og vanilje som også går igen i den ret lange eftersmag.
Leveres i gaveæske.