Valbuena 5 kommer fra de yngre vinstokke på Vega Sicilia, og den er produceret på hovedsageligt Tempranillo, en del Merlot og mere beskedne mængder Cabernet Sauvignon. Blandingsforholdet afspejler den andel af vinstokkene som Vega Sicilia definerer som unge (på disse kanter vil det sige under 35 år!) og der til kommer en lille årgangsvarians.
Vinen er lidt lysere i nuancen end sin storebror, og den orange tone ved glassets kant viser, at de fem års fadlagring har taget sin part af farvepigmenterne ligesom den umiddelbare frugt også er væk og erstattet af disse oxidative elementer, som kun opnås gennem omhyggelig og intelligent fadlagring.
Valbuena 5 personlighed kommer til udtryk i en fantastisk kompleks bouquet af røde bær. Smagen har alt den frugt vinøsitet, man kan ønske sig af en reserva vin fra Vega Sicilia. Vinen lagres tilsammen 5 år på egetræsfade og flaske. 1. år på 75 % fransk eg og 25 % amerikansk eg. 2. år lagres vinen i større egetræstanke inden den aftappes på flaske og lagres yderligere.
Først i 1982 blev Ribera del Duero anerkendt med Denominacion de Origen, også kaldet DO, svarende til Frankrigs A.O.C.- betegnelse. Ribera del Duero ligger midt i Spanien på den gigantiske højslette Castilla Y Leon. Der er brændende varmt midt på dagen om sommeren og isnende koldt om natten samt om vinteren. Dette barske klima er netop årsagen til, at den lokale Tempranillo drue kan frembringe så komplekse og karakterfulde vine.
Produktionen hos Vega Sicilia er traditionel og naturlig. De seneste 50 år har der kun været tre head winemakers og senest, i 2015, ankom Gonzalo Iturriaga, som har finpudset sine forgængeres arbejde og har tæmmet vinene en smule. Vinene frigives ikke til salg i kronologisk rækkefølge (efter årgang), men årgangene følges og vurderes individuelt og frigives først, når Vega Sicilias winemaker mener, at de er klar til salg.
Valbuena er lavet på druer fra de yngre vinstokke, plantet i midten af 80'erne på Vega Sicilia ejendommen med ca. 2.200 vinstokke/ha. Markerne ligger omkring 700 -900 meter over havet og den er det reneste udtryk for terroir, som Vega Sicilia laver og deler flere karakteristika med sin "ældre bror” Unico.
Vinen passer perfekt til grillet vildt og oksekød, stege, lam, svampe og vildt eller en kraftig og smagfuld suppe.
En øjenåbner for enhver som ikke længere tror på fadlagring i mange år, og en af de bedste 2. vine der eksisterer.