Hvis Saar minder om en å, så minder Ruwer om en bæk. Den er nærmest ikke til at få øje på. Til gengæld er her pænt høje bakker omkring, men uden bevoksning på toppen som man har ved Mosel, og derfor kan kulden fra højlandet slå ned i dalen om natten. Modningsperioden er derfor lige så lang i Ruwerdalen, som den er ved Saarfloden.Her findes også en anden type skifer og i det hele taget nogle lidt andre jordbundsforhold, der påvirker Ruwer-vinenes aroma i forhold til Mosel og Saar. Vinene kommer dog nærmest Saar med sine aromaer af brombær og solbærblad.
Server den til asiatiskprægede fisk- eller skaldyrsretter, til salater med kalkun eller kylling gerne med grape eller eksotiske frugter og til f.eks. patéer med frugt chutney.