Suertes del Marqués Trenzado

Trenzado 2017 er en fremragende vin til f.eks. charcuteri, faste oste, fisk stegt på skindet serveret med kål og ikke mindst som kompleks hyggevin for folk, der vil prøve noget særligt.

Flere detaljer

DKK 190,00

Kunder, der købte denne vare, købte også:

Trenzado er Suertes del Marqués’ ”Village”-hvidvin bestående hovedsageligt af Listán Blanco (Palomino) fra minimum 100 år gamle vinstokke samt en smule Pedro Ximenez og Albillo og yderligere et par druesorter fra stokke med 15 til 150 år på bagen. Alt er dyrket i det ekstremt mineralrige terroir omkring Valle de La Orotava, hvor vinstokkene i tråd med de lokale traditioner trænes vandret blot 20-30 cm over jorden.

I kælderen er 35% af vinen gæret i cementtanke med skindkontakt, mens resten presses i hele drueklaser og gæres i gamle franske egetræsfade (500 l). Her bruges kun naturlig gær og intet SO2 før efter potentiel malolaktisk gæring. De efterfølgende 8 måneder tilbringer vinen med gærresterne i to eller tre år gamle franske fade (500 l) før aftapning uden filtrering og med minimal brug af SO2.

 

Dette er vulkanvin, når det er bedst; mineraldrevet fremfor frugtdrevet, med en spændende aroma af bl.a. hvid peber, våde sten, røg, surdej, hvedeøl og citrusfrugt. Smagen er som flydende sten og kalk med et lille tannisk bid i eftersmagen. Kompleks og alligevel herligt nem at drikke.

Pga. vinens let reduktive præg anbefaler vi dekantering ca. 30 minutter før servering ved 8-10 grader.