Stor og imponerende chardonnay, fra det eftertragtede område Santa Maria Valley.
Her er godt med drøn på drengen: Masser af tropiske frugter som papaya, mango og litchi, samt indslag af hyben og kvæde.
Smagen som slanger sig mellem Meursault og Kalifornien er et oveflødighedshorn af sirupsagtig frugt med modne druer, tropiske frugter og en præcis syre, som holder vinen elegant og raffineret.
Vinen er perfekt til den gode aften med hummer, indbagt laks, en bouille a baisse eller til de vellavede asiatiske retter.
Jackson Estate er en limiteret serie af vine, fra husets bedste marker. Selektion af druer, både i marken og i vinhuset er højt prioriteret. Vinene er otte måneder på 50% nye fade, således at balancen i vinene bevares og ikke drukner i træ.
Vingården, som i 1974 blev købt af familien Jackson, består af 35 ha. og er beliggende i Lakeport, i det nordlige Californien. Da de købte den, var det en frugtplantage, men i 1982 blev den omdannet til vingård. Gode vine begynder på vingården. Hos Kendall-Jackson er man stolte over at få druer fra nogle af de bedste og fineste vingårde i Californien.
Kun de allerbedste druer er gode nok til Grand Reserve serien fra Kendall-Jackson. Druerne bliver håndsorteret, iagttaget, smagt og manuelt ført igennem hele vindyrkningsprocessen. Hvert parti holdes for sig og bliver lagret på egetræsfade hver for sig indtil winemakerne til sidst laver de endelige blends. Kendall-Jackson Grand Reserve vinene er små mesterværker.
Denne vin er produceret af 100% Chardonnay druer, der er dyrket i Santa Barbara County (54%) og Monterey County (46%).
Vinen har været lagret 9 måneder på 70% franske (24% nye) og 30% amerikanske (4% nye) egetræsfade.
Det er en utrolig elegant hvidvin med intens duft, fantastisk frugtrig smag af ananas, mango og citrusfrugter samt en lang og behagelig eftersmag med et strejf af egetræ og kanel.
Særdeles velegnet til fisk, fjerkræ samt lettere pastaretter.
Denne vin kan drikkes nu og de næste par år.