GIVRY PETIT MAROLE ROUGE 1ER CRU, DOMAINE FRANÇOIS LUMPP Se fuld størrelse

GIVRY PETIT MAROLE ROUGE 1ER CRU, DOMAINE FRANÇOIS LUMPP

GIVRY PETIT MAROLE ROUGE 1ER CRU, DOMAINE FRANÇOIS LUMPP

Flere detaljer

DKK 395,00

Kunder, der købte denne vare, købte også:

Distriktet Givry

Den lille historiske by Givry ligger i Côte Châlonnaise, i den sydlige del af Bourgogne, mere præcist ca. 6 km. syd for Mercurey. Med sin blanding af klassiske burgundiske huse, slotsagtige bygninger og fristende vinhuse er stedet i grunden ganske charmerende. Det er dog primært vinmarkerne omkring byen mod vest, som i mange århundrede har gjort distriktet berømt. Vinene fra Givry siges at have været Kong Henrik den 4.’s foretrukne (konge af Navarra og Frankrig, 1553-1610), og han betegnede dem som ærlige, varme og fyrige. Legenden fortæller i hvert fald, at det altid var Givry, han drak, når han skulle holde elskovstaler m.m. til bl.a. den smukke Gabrielle!

Givry appellationen omfatter i dag ca. 285 ha. vinmarker i de 3 kommuner Givry, Dracy-le-Fort og Jambles, med ca. 85% rødvine og 15% hvidvine. 110 ha. af disse vinmarker er klassificerede som 1. Cru. Vinmarkerne starter i dalen (240 m.o.h.) ved byens vestlige grænse og breder sig til de smukke skråninger (280 m.o.h.), som vender mod øst, sydøst og syd. Undergrunden består af en kombination af ler og kalk, i en blanding, som varierer fra sted til sted. Rødvinene (Pinot Noir) er helstøbte, fyldige og nogle af dem ligefrem charmerende (især fra en jordbund med overvægt af kalk). De bedste af dem sammenlignes ofte med Volnay vine i Côte de Beaune. Hvide Givry (Chardonnay) er ofte sprøde og delikate. Begge vine har ofte brug for min. 6-12 måneders modning på flaske, inden de begynder at udvikle sig og "falder på plads".

Brødrene Lumpp startede deres egen vingård i Givry i 1977 og arbejdede sammen indtil 1991. Den ene af brødrene, François, besluttede da at starte sit eget Domaine, hvorefter vinmarkerne blev delt. François Lumpps hustru, Isabelle, arbejdede oprindeligt som lærer i byen, men hun blev efterhånden så involveret i arbejdet på gården, at hun sidenhen kvittede jobbet. I 2014 blev sønnen Pierre medejer af Domainet, og siden er datteren Anne-Cécile også blevet tilknyttet teamet på vingården. I dag ligger vingården og kældrene i udkanten af byen Givry, med vinparcellen ”Le Pied du Clou” lige i baghaven. De i alt 9,5 ha. vinstokke er fordelt på nogle af de bedste vinmarker i området, som f.eks. 1. Cru markerne ”La Brûlée”, Petit Marole, ”Clos du Cras Long” og ”A Vigne Rouge”.

omaine François Lumpp betragtes i dag som en af de allerbedste vinproducenter i Givry og er således en reference i hele Côte Châlonnaise. Domainet nyder stor respekt i området for, sammen med en håndfuld andre producenter i distriktet, at have været med til at løfte vinene fra Givry op på et mere prestigiøst niveau og ud af den anonymitet, de før næsten druknede i. Vejen til denne anerkendelse er i årenes løb opnået ved følgende tiltag på Domaine François Lumpp:

- Udvælgelse af de bedste parceller (90% af ejendommens vinmarker er i 1. Cru)

- Plantning af de bedste kloner af Pinot Noir og Chardonnay

- Pertentlig pleje af vinstokkene for at opnå sunde og optimalt modne druer

- Ny beskæringsteknik indført i 2013, som holder vinstokkene mere sunde og samtidig begrænser udbyttet.

Siden 1995 har man desuden standset brugen af ukrudtsmidler. Ved sygdoms- og insektbekæmpelse – og kun når det er absolut nødvendigt - bruger man kun midler eller teknikker, som er godkendte i forbindelse med økologisk dyrkning.

I kælderen praktiseres en naturlig og langsom gæring (med druernes egne gærceller) uden for megen indgriben under processen, anvendelse af nøje udvalgte træfade (nye, 1 år og 2 år gamle), og så lidt filtrering som absolut mulig. Vinene får lov at hvile mellem alle processer i vinificeringen. Målet med disse anstrengelser er at fremme en god harmoni mellem druernes komplekse, aromatiske og frugtrige nuancer og karakteren af det lokale særpræg, således at vinene får både bid og struktur, men også charme og blødhed.