Puligny-Montrachet Le Trézin
Druerne håndplukkes og gennemgår en nænsom presning efterfulgt af en kølig gæring med udelukkende brug af naturgær. Vinen lagres i franske egetræsfade i 17 måneder uden omrøring, hvoraf 40% af fadene er nye.
Puligny-Montrachet Le Trezin er en perfekt balanceret og intens vin. Den kølige beliggenhed og vinstokkenes alder bidrager til en vin med en fin syre og en udtalt mineralitet. Smagen er præget af komplekse lag af citrusfrugter, hvide blomster og underliggende noter af eg fra de let toastede franske fade. Eftersmagen er lang og vedholdende med en elegant, mineralsk finish.